Motionstur fra Høgild beboerhus lørdag d. 3. marts

Det var hvidt og koldt derude også i Høgildgård plantage denne lørdag. 9 m/k deltog. Turen blev ikke så lang, som kortet viste (11 km). Hanne og Esther var afløsere for  Karsten, som havde brækket noget i sin ankel. Vi valgte at gå knap 7 km – det tog  godt 1½ time, for vi gik ikke så hurtig på de snedækkede veje og stier, men det var en dejlig tur. Vi gik ad stien ud forbi FDF spejderhytten og ad Høgildgårdvej ud til og op på Dronning Louises høj. Retur derfra igen ind i plantagen ad de opkørte frosne stier og kom ud på Høgildgårdvej igen – derfra med stien hjem, som vi gik ud med. Da vi kom tilbage til Høgild beboerhus var det godt med en tår kaffe/te med muffins. 

Referat og foto: Esther