Motionstur Bølling Sø lørdag d. 17. august kl. 13.30

Vejret lovede ikke for godt, så vi var kun 6 M/K til at gå Bølling Sø rundt. Regntøjet på og så afsted. Vi undgik heller ikke en byge, men derefter var det fint vejr og lidt for varmt med regntøj. Til sidst endda solskin. Hvor var der bare flot med blomstrende lyng, græssende får og søen. En virkelig stor naturoplevelse. De som ikke kom på grund af vejret blev snydt. Turen var ca.12 km. Godt for sjæl og krop, så vi fik ikke brug for psykologhjælpen, som ellers tilbydes som en walk-in derude. Det var en af vores flotteste ture og meget varieret.

Tina havde bagt lækre muffins og øl/vand blev nydt efter en lidt ”anstrengende” tur for nogen af os.

Stor tak til Tina og Carsten

Referat: Anna    Foto: Ken