Julemotionstur – 2.juledag i Herning

76 deltagere havde snøret støvlerne stramt og trukket huen godt ned over ørerne, for det var en kold dag. Tilmed var ruten visse steder også glat, så man kunne knap gå sig varm. Frøken Frost har virkelig været på arbejde de sidste par dage, så vi har den smukkeste hvide vinter i Herning i denne jul. Turen var “frisk” og utrolig smuk. Desværre overså en gruppe et hvidt skilt på en hvid snebaggrund til højre ind over markerne og gruppen endte i Høgild – øv, det var jo ikke meningen. Tak til vores hjælpere, hvoraf to af de morgenfriske satte ruten op meget tidligt i mange graders frost. Lad os glæde os over, at vi trods Corona kunne komme ud at gå på sådan en smuk dag. Næste år retter vi op på nogle småfejl. Hvis nogen savner at få stemplet i deres vandrebog, så kontakt undertegnede, så prøver vi at løse det med dansk motionsforbund.

Tekst og foto: Lene Bang – Nielsen.