Hyggedag/aften fælles med Fodslaw Ikast-Brande lørdag d. 9. februar

Vi var 18 MK der mødtes på Kulturama, Holtbjerg kl. 14.30. 15 deltog fra Herning og 3 fra Brande – 2 fra Brande måtte desværre melde afbud på grund af sygdom.Vejret var ikke det bedste. Det regnede, så det blev kun til hygge indendørs . Vi startede med kaffe/te og fastelavnsboller og småkager. En meget hyggelig eftermiddag blev det trods alt, selv om gåturen måtte droppes, så plan B kom i brug med diverse opgaver som skulle løses/gættes. Der var præmier, men da alle hjalp hinanden blev der trukket lod – Susanne og Ken blev de heldige vindere af hver en flaske vin. Til sidst lige en Boogie Woogie dans for at få lidt motion inden aftensmaden. Mange fik også fornøjelse af at kigge i Esther`s fine bøger med billeder og omtale fra diverse ture gennem årene. Kl. 18.00 tog vi over i Herning Centret på Restaurant Liva, som bød på en fin buffet med meget forskelligt, så alle blev godt mætte og tilfredse. 

Tak til alle som var med og bidrog til det sociale samvær – og stor tak til Anna og Hanne for arrangementet.