Formiddagstur tirsdag d. 12. juni fra Ålykke p-plads

Vi var 14m/k på vores sidste formiddagstur inden sommerferien.

Turen gik ud til Holstebrovej og ind på den grønne sti langs åen, som vi ikke havde gået på før. Over broen til stien omkring Fuglsang Sø. Halvvej rundt gik vi ind på  det grønne område ved Gisselfeldvej. Her  havde Eva dækket op til kaffe/småkager og restslik. Det var fint med en pause og sommerbrevene kunne fordeles. Tilbage på p-pladsen kunne vi ønske hinanden en god sommer og nogle deltagere blev tilmeldt grillaftenen som afslutning på en god sæson. Tak for turen til Esther og Eva.

Referat og foto: Anna og Esther