2018





Julemotion 26. dec. fra Højskolen Skærgaarden i Skærbæk

Vejret var fint lidt diset med 8. graders varme.  Starten fra  Højskolen Skærgaarden  i Skærbæk gik kl. 9.00 og frem til kl. 11.00. De første 6 tyvstartede et kvarter før. Derefter  kom børn og voksne  i små flokke – familievis dumpende for at gå 5 km eller 10 km som afmærkningen viste – ruterne var dog lidt længere, men ingen lavede vrøvl.  I alt 193 deltog – alle nød turen og hyggede sig med en pause  i spejderhytten med varm  gløgg/kakao med æbleskiver inden de gik retur til Højskolen. Dejligt at så mange gik med. Tak til alle – også jer, som satte ruterne og tog dem ned igen – og ikke mindst til de fire i Spejderhytten, som sørgede for hygge m.m. der. Nu glæder vi os til vores Skovvandring, som finder sted søndag d. 13. januar i Haderup ( se vandrekalenderen eller omtale af vandringen på kultunaut. Referat Esther

Formiddagstur fra Gjellerup Kirke tirsdag d. 11. december

Så var det sidste formiddagstur i 2018. Vi var 20 M/K som gik ned ad stien ved Spinkebjerg til Hammerum bæk, hvor der på modsatte side er lavet regnvandsøer og grøfter. Byggeriet af den nye skole er ved at være færdig udvendig. Vi fulgte stierne nord om og gik igennem den lille plantage og tilbage til kirken.

Her drak vi kaffe/te med klejner og brunkager og Benny havde en flaske rom – tak
Julebrevene blev delt ud og ønske hinanden glædelig jul. Referat:  Anna  Foto: Esther

Julemærkemarchen (Herning 43) søndag d. 2. december

Starten gik kl. 9.00 og frem til kl. 11. fra Kantinen på Vestervangskolen. Det regnede det meste af dagen – det var et vådt job for Lone og Karsten, som satte ruterne op og tog dem ned igen. vejr – heldigvis var det ikke koldt. 83 børn og voksne støttede i Herning – heraf  vovede 66  sig ud i det våde vejr – kun få gik 10 km ruten ellers gik resten 5 km. Ruterne gik ud til og omkring Fuglsang sø. Flere roste afmærkningen – og  mange tog sig tid til at gløgg og æbleskiver efter turen. ”Den gode sag hjælper børn til et bedre liv efter et ophold på 5. måneder på et af Julemærkehjemmene. Vi talte med en pige, som havde haft et godt ophold på hjemmet i Hobro. Tak til alle hjælpere og til jer som støttede ”den gode sag”. Referat og foto Esther