Julemotionsturen fra Familiehøjskolen i Skærbæk 2. juledag 2011

Julemotionsturen blev atter en succes for Fodslaw Herning. Vejret var det bedst tænkelige 9 graders varme - højt efter årstiden. Det fik 235 børn og voksne til at bruge 2. juledag til en motionstur på 5 eller 10 km. fra Familiehøjskolen i Skærbæk. På halvvejen var der hygge i Spejderhytten i Kideris. Det var dejligt at se så mange glade mennesker, for en stor part af dem er det blevet en tradition. Børnene fik både medaljer og diplomer med hjem. Alle udtrykte stor tilfredshed turen. Medaljen i år var et motiv fra H.C. Andersens eventyr ”Springfyrene” tegnet af Bjarke Behr. Tak og godt nytår til alle som brugte dagen til en travetur og ikke mindst til hjælperne for indsatsen. Referat Esther

Formiddagstur fra Markedspladsen tirsdag 13. december 2011

Vi var 12 m/k, som deltog i årets sidste formiddags tur på denne triste dag med regn og blæst. Stierne i mosen var plørede efter den megen regn de sidste dage, men det tog alle med godt humør, for vi var jo klædt på til vejret. Efter turen på ca. 5 km. ønskede vi hinanden glædelig jul og på gensyn i 2012. Turleder, referat og foto Esther.

Husk julemotion fra Familiehøjskolen 2. juledag

 

 

 

 

Julemærkemarch fra Vestervangskolen søndag 4. december 2011

105 børn og voksne gik for den gode sag, som støtter de 4 julemærkehjem. Når man tager vejret i betragtning, som bød på regn, heftige haglbyger og endda et par tordenskrald, var det en fin tilslutning. Herningholm spejderne kom igen i år med et stort hold. Efter turen var der mulighed for at købe gløgg og æbleskiver i kantinen. Det benyttede en del sig af. Tak til Lone og Karsten, som tog den hårde og våde tørn med opsætning og nedtagning af ruterne. Referat Esther

 

Formiddagstur i Løvbakkerne tirsdag 29. november 2011

14 friske m/k mødte op til Johns tur. 4 havde endda taget turen derud på cykel. Vejret var ikke det bedste, overskyet, diset og lidt ruskregn, men vi fik en god tur i den, efter årstiden, nøgne løvskov med et tykt lag visne blade på stierne. Tak til John for en god tur. Referat og foto Esther.

 

 

 

Motions/vandretur fra Familiehøjskolen i Skærbæk lør. 19. november 2011

Vi var 10 m/k, som prøvegik 10 km ruten til julemotionturen – flere af os havde aldrig gået ruten før på grund af opgaver 2. juledag. Det var en god tur i et smukt område ved Rind å. Pausen holdt vi ved Spejderhytten – i dag udendørs og med kaffe og kage. Vejret var rigtig godt, vindstille og 10 gr. huer og handsker lod vi blive i tasken. Bestyrelsen førte turen og den blev ca.12 km. Alle havde nydt den. Referat og foto Esther.

 

 

Formiddagstur fra Rind kirke tirsdag 15. november 2012

I Karnis tur på ca. 5 km deltog 14 m/k. Ruten var meget varieret og foregik i området nord for kirken. Alle nød turen. Vejret var fint efter årstiden, stille og køligt. Tak for en god tur, Karni.

Referat og foto Esther

 

 

 

Novembertur fra Ejstrupholm søndag 13. november 2011

En tåget dag, men Karni, Winnie og jeg fik en dejlig travetur på 10 km, mens familien Behr gik 18 km. Fodslaw Brande stod for turen – der var i alt 6 ruter at vælge imellem. Om der var flere fra Herning vides ikke? Trods  frost om natten, var det ikke koldt. Vi nød turen. Referat og foto Esther

Formiddagstur fra Bauhaus på Silkeborgvej tirsdag 1. november 2011

14 m/k deltog i Karnis tur. Fint vejr og en skøn tur i et flot naturområde. Tak til Jytte for oplysninger.

Motions/vandretur fra Sinding skole lørdag 29. oktober 2011

15 m/k deltog i Anna Grethes tur på 10 km i det smukke område i Sinding. Tak til John for oplysninger og fotos til vandrebogen.

Motions/vandretur i Jyndevad plantage lørdag 22. oktober 2011

18 m/k deltog i Johns tur på ca. 9 km. Flot efterårsvejr med solskin. Alle roste turen. Tak til John for oplysninger og fotos til vandrebogen.

Formiddagstur fra Hammerum Hallen tirsdag 18. oktober 2011

9 m/k deltog i turen ad de mange stier i det grønne område ved Hammerum. Regnen silede ned, men bevæbnet med paraplyer, iført regntøj og gummistøvler blev det en rigtig dejlig tur alligevel. Ruten var på 5 km. og ført af Anna og Ole. I øvrigt deres første tur og det klarede de til ug. Tak for turen. Vi glæder os til næste gang. Referat og foto Esther.

Motions/vandretur fra Hammerums skoles p-plads lørdag 15. oktober 2011

12 m/k deltog i turen i Hammerum og Gjellerup området. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Pausen blev holdt på en solrig plads med bord og bænk i Gjellerup, her blev vi budt på kaffe/te og hjemmebagt kage uhm! uhm! Vi bliver forkælet af turlederne. Denne gang af Karni, som også havde lavet en varieret tur på ca. 8 km. Endnu engang afviklet i godt vejr uden regn og blæst. Tak for kaffe/kage og en god tur. Referat og foto Esther.

Motions/vandretur fra Præstbjerg Naturcenter lørdag 8. oktober 2011

Der var 12 personer med på turen fra centret i Præstbjerg ført af Jens Kr. med Bodil og Bodil som bagtrop. En rigtig dejlig tur i det skønneste kuperede terræn, som vi alle havde tid til at nyde. Vejret var, ligesom ruten, perfekt, blæsende, men tør og virkelig timet, for da vi var nået til slutningen af turen, åbnede himlens sluser sig med et par gevaldige haglbyger. Rasten blev holdt efter, at de 10 km var gået, her blev vi budt på forsk. sodavand og øl. Efter lidt hyggesnak takkede vi for turen og begav os hjemad. Referat Jytte.

Formiddagstur fra Holmparken tirsdag 4. oktober 2011

15 m/k deltog i dagens tur på ca. 5 km. Den foregik i den nordøstlige bydel på asfalterede veje og stier med undtagelse af et smut ind på Hjertestien. Vejret var friskt, blæsende og lidt køligt, at det er efterår kan ses på de nedfaldne blade og træernes flotte kulør. Vi fik en god gang motion for både krop og sjæl. Turleder, referat og foto: Esther

 

 

 

 

Motions/vandretur i Haunstrup Brunkulslejer lørdag 1. oktober 2011

På en flot sensommerdag med varmerekord for oktober mødtes 13 m/k på Tothøjvej til en dejlig tur i brunkulsområdet, flottere natur findes ikke. Turen blev ført af Winnie og var på 9 km. Pausen blev holdt lidt tidligt, idet Winnie havde ændret lidt på ruten imod sin vilje. Den blev så til gengæld længere efter pausen. Der var kaffe og lækkert hjemmebag til alle, som vi nød med største velbehag. På resten af ruten var der visse steder så stejle stigninger, at formanden måtte ha´ et skub bagi for at klare dem. En vellykket tur med 3 nye deltagere. Håber de havde en god oplevelse. Tak for kaffe, kage og en god tur til Winnie. Referat og foto Esther.

 

 

 Aftentur i Arnborg med Fodslaw Brande tirsdag 27. september 2011

Fodslaw Herning var denne aften inviteret ”Ud og se måske høre krondyr” af Fodslaw Brande. Turen gik fra Arnborgvej 77. Magda, Helga, Kaj, Winnie og Jytte deltog sammen med 8 fra Brande og et par fra Nordjylland. Det var mørkt inden vi nåede ud i skoven. Vi så ingen dyr, men vi hørte ”Krondyrbrøl”. Jørgen Kvist førte turen og efter turen var der ta´selv kaffebord i Familien Kvist´s garage med hjemmebag, boller og flødekager!!! MUMS! Referat Jytte

Hjælperudflugt lørdag 24. september 2001

Kl. 7.30 var 20 friske hjælpere klar til en tur ud i det danske land. Turen skulle gå til Kalø Slotsruin, hvor der var rundstykker, brød og kaffe. Sikke et morgenbord.

 

 

 

 

 

På vejen derud kørte vi igennem en del tågebanker med sigtbarhed ned til 50 meter. Da vi ankom til p-pladsen ved ruinen tittede solen frem, dejligt.

 

 

 

 

 

Efter en skøn pause gik turen videre til en rundvisning på Fregatten Jylland. En "gammel" søulk fortalte anekdoter om kongeskibet. Det var meget spændende at høre om. En enkelt hjælper mindedes dagene, hvor han for mange år siden var på "lejrskole" på fregatten.

Dengang var begge dæk fyldt med køjer - en stor oplevelse for de mange drenge. Da vi havde fået sidste mand ud af elevatoren gik turen videre tilbyens ældste restaurent "mellem jyder", hvor vi indtog en skøn frokostbuffet, selvom alle blev godt mætte, var der enkelte, der godt kunne have plads til en Ebeltoft vaffel. Der blev også lige tid til en lille shoppetur i byen, før turen igen gik hjem til Herning. Tak til kasserer Bent for en dejlig og veltilrettelagt tur. img1.jpg

 

 

 

 

 

 

 

Referat Lone og foto Esther.

Formiddagstur fra Knudmosebjerget tirsdag 20. september 2011.

14 m/k deltog i Helga og Kajs tur i Knudmosen. Dejligt vejr. Enkelte stier var lidt fugtige af den megen regn, men det kunne ikke ødelægge, hverken humøret eller turen på ca. 5 km. Tak til jer for en god tur. Referat og foto Esther

 

 

 

 

Motions/vandretur i Lemvig lørdag 17. september 2011

Jette og Henrik havde (for jeg ved ikke hvilken gang) inviteret sine venner fra Fodslaw Herning på en travetur i Lemvig. Udgangspunktet var Produktionsskolen på havnen. Ester, Ole, Anna og Esther tog imod tilbuddet og fik en god og ”strålende” eftermiddag, som var værd at køre efter – også denne gang havde Jette fundet en ny varieret rute til os på ca. 8 km. Selv i regnvejr er Lemvig et spændende sted for en travetur. På de stejle stigninger fik vi pulsen op og de mange regnbyger gjorde, at vi blev lidt våde, så det var dejligt, at Jette og Henrik bød på kaffe med hjemmebag på skolen efter turen. Uhm! Uhm! Tak til jer begge for en hyggelig eftermiddag i Lemvig. Referat og foto Esther

 

 

Motions/vandretur lørdag 10. september 2011 i Skov Olesens plantage.

11 m/k deltog i turen på 9 km fra Fastrupvej nr 26. Vejret var godt og alle nød turen i Skov Olesens plantage, som blev ført af Henny, idet både Bent H. og Esther var forhindret. Flere af deltagerne havde aldrig gået turen før. Pausen blev som sædvanlig holdt i jagthytten. Kaffen og småkagerne stod Eva for. Tak til jer begge også til Jytte for indsatsen. Foto Eva og referat Esther

 

 

 

 

Formiddagstur fra Snejbjerg Hallen tirsdag 6. september 2011

11 m/k deltog i rundturen i området over motortrafikvejen ad gangstien ud imod Studsgård og tilbage. Det var en rigtig god gang motion på knap 5 km ført af Jørgen. En regnbyge undgik vi ikke hen på slutningen af ruten. Jørgen uddelte chokolade inden start (lidt valgpropaganda) men pyt chokoladen smagte godt. Alle nød turen og tak til Jørgen. Foto og referat Esther.

 

 

 

Motions/vandretur i Gindeskov Krat tirsdag aften 30. august 2011

14 m/k mødtes på Markedspladsen for at køre samlet til Gindeskov Krat. Her indledte John, som stod for turen, med at fortælle lidt om området. Stedet er privat eget og har fine afmærkede ruter. (brochure findes på stedet og på biblioteket) Solen strålede og alle nød traveturen på ca. 6 km. Inden mørket faldt på blev der tid til hygge på p-pladsen med lidt at drikke + slik inden hjemturen. Tak til John for en god tur. Referat og foto Esther

Formiddagstur i ”De unges plantage” tirsdag 23. august 2011

Med  Karni, som turleder fra Gudumkjærvej 15, blev det en virkelig dejlig varm og solrig tur på knap 6 km. Selvom Karni ikke mente, at det var nemt, at lave en rute derude, lykkedes det nu meget godt. Stigninger slap vi for, men stierne var til gengæld en udfordring flere steder. Vi holdt en skøn rast, hvor Fodslaw gav lidt at drikke, og Karni uddelte chokolader!! Vel tilbage bød Anna og Ole på lidt hjemmebrygget " Snaps". Synd, at KUN  6 personer deltog ( 5 "gamle" og een ny) Tak til Karni for en go´tur. Referat Jytte.

Kræftens bekæmpelses ”Danmarksvandring” fra p-pladsen ved Sdr. anlæg tirsdag 16. august 2011

Det var overskyet, men fint vejr til vandringen til fordel for det gode formål. Den foregik atter i Knudmosen. 48 m/k deltog, heraf var en del unge mennesker. Der var 2 ruter at vælge imellem og deltagerne fordelte sig ligeligt på begge ruter. Stierne var fine - kun et par steder måtte ruterne kortes på grund af pløre. Der var gratis gulerødder til alle og efter turen kunne der købes lidt at drikke. Fodslaw Hernings andel i vandringen var at klare opsætning og nedtagning af ruterne, som vi fik tak for. Takken sender jeg straks videre til Jens Kr. som tog det store slæb den aften. Referat og foto Esther

 

Formiddagstur fra FDF Grunden på Tavlundvej tirsdag 9. august 2011

7 m/k var med på efterårets første formiddagstur, som foregik i Rind plantage. Kraftige regnbyger de sidste mange dage gjorde stierne lidt plørede, og vi undgik heller ikke en byge af og til i dag. Turen blev lidt kort kun på 4 km. Efter turen hyggede vi os under tag ved FDF grunden med gulerødder og lidt at drikke inden turen gik til Herning igen. Turleder, foto og referat Esther

 

 

 

Aktiv sommer fra Familiehøjskolen i Skærbæk torsdag 4. august 2011

Så er efterårssæsonen i gang, og som de foregående år startede vi med Aktiv sommer for skolebørn. Vejret tegnede ikke godt. Efter en del regn om eftermiddagen, var der mange skyer på himlen, som kunne tyde på mere regn. Det var nok grunden til at kun 10 voksne og 2 børn deltog – 7 børn var tilmeldt på forhånd - 4 havde meldt afbud, og 1 mødte ikke op. Begge ruter foregik i Rind plantage. Esther førte 4 km ruten og 8 km ruten blev i Johns fravær ført af Ester. Tak til dig, Ester, fordi du tog over. Efter turen var der diplomer, gulerødder og lidt at drikke til børnene samt kaffe til de voksne. Alle havde nydt turen på en tilpas lun aften uden regn. Referat og foto Esther.

 

 

Grillaften på Ålholmvej torsdag 16. juni 2011

Igen i år blev det en hyggelig aften på Ålholmvej hos Anna Grethe og Ove på trods af vejret. Regnen fossede ned, så den obligatoriske gåtur måtte droppes, men heldigvis var det tørt og lunt i garagen. Her var der dækket op til 21 m/k. Anna Grethe og Bodil havde i forvejen tilberedt og anrettet lækre salater samt andet tilbehør – og til grillen var der bøffer, kyllingefilet og pølser. Dertil kunne nydes rødvin, øl og vand. Aftenen sluttede med en kop kaffe/te med hjemmebag. Alle hyggede sig - det kunne høres på den livlige snak, så kl. blev 23.00 inden de sidste forlod stedet. Tusind tak for husly m.m,  til Ove og Anna Grethe. Referat og foto Esther.

Fodslaw Herning  ønsker alle en god sommer – vi holder ferie hele juli måned, men får I/du lyst til en vandretur så kik i vandrekalenderen – der er masse af tilbud.

 

Hampen sø vandring onsdag 15. juni 2011

Vi var 5 fra Fodslaw Herning, som deltog i Fodslaw Brandes søvandring ved Hampen sø og Tors sø. Vejret var pragtfuldt - det samme var ruten på ca. 12 km og kaffen med kage som punktum. Ros til Brande for turen og den fine afmærkning. Referat og foto Esther

Formiddagstur fra Ålykke kolonihavers p-plads tirsdag 14. juni 2011

I vores sidste tur inden ferien deltog kun 7 m/k, men de fik en dejlig gåtur i området ved Fuglsang sø. Kaj førte turen på ca. 5 km. Efter turen blev vi budt på frokost/kaffe i Helga og Kaj´s kolonihavehus. Det var rigtig hyggeligt. Tak til jer begge for turen. Referat og foto Esther. På gensyn efter ferien

 

 

 

Velgørenhedvandringen fra Elia onsdag 8. juni 2011

Regnen stod ned i stride strømme. Det er godt med regn for det manglede vi, men det måtte nu godt have ventet til dagen efter. Det forhindrede dog ikke Fodslaw Herning i at gå for de alzheimerramte. 12 valgte at komme - flot, vejret taget i betragtning. Af de 12 valgte 2 at køre hjem efter at have løst billet. De resterende 10 m/k gik 6 km i den silende regn og nød kaffen med kage bagefter stående under paraplyerne. For kaffe m/ kage blev der indsamlet et pænt beløb, som går ubeskåret til Alzheimerforeningen. Vandringen var arrangeret i samarbejde med Dansk Motions Forbund. Turen blev ført af Ester uden h. Referat og foto Esther

Formiddagstur fra Clasonsborg (Skarrildhus) tirsdag 31 maj 2011

13 m/k mødte op på Markedspladsen, herfra kørte vi samlet til Clasonsborg. Det var lidt skyet og vi undgik heller ikke en regnbyge på vejen derud, men resten af formiddagen var det lunt og tørt. Vi startede med en tur i Parken, inden vi fortsatte ud i det tilhørende skovområde. Efter turen nød vi vore medbragte håndmadder/kaffe m.m i parken og samværet med hinanden. Inden hjemturen gik vi en ekstra tur i den skønne park, hvor vi nød at se på den brusende å omgivet af blomstrende rondondendroner i et kuperet terræn - og de smukke bygninger. Der var stor tilfredshed med ruten, som var på 6 km og ført af Esther. Referat og foto Esther

Knudmosevandring fra Herning Billedskole tirsdag 24. maj 2011

52 m/k fra nær og fjern løste startkort til vores 7. Knudmosevandring. Lidt skuffende tilslutning, men de, der deltog, kom med et godt humør og tog sig tid til lidt hygge på Billedskolen bagefter. Vejret var perfekt til vandring, selvom det blæste en del. Vi fik stor ros for de meget varierede ruter, som alle bl.a. gik igennem Sdr. anlæg med de smukke rodendendroner, som i dagens anledning stod i fuldt flor. Årets majmotionist blev Birgit Kristensen, som fik et fad med påskriften ”Årets Majmotionist 2011”. Tak til jer der deltog i vandringen – til hjælperne Jens Kr., Bodil, Jytte og John og til Lisbet for lån af Billedskolenuden jer havde vi i bestyrelsen ikke klaret det. Referat Esther og foto Ole.

Majmotion fra Lundgårdskolen tirsdag 17. maj 2011

Til den sidste af 4 majmotionsaftener startede 32 m/k fra Lundgårdskolen, heraf gik lagt hovedparten 10 km ruten. Begge ruter var lidt længere, end de lovede, så der var lidt bonus til alle den sidste aften. Det blæste meget og vinden var kølig, men heldigvis ingen regn. Der var stor tilfredshed med ruterne. Heller ikke denne gang kunne vi stole blindt på afmærkning, som visse steder var fjernet eller revet ned af blæsten. Tak til Jørgen for hjælpen til ruteopsætningen, og til John og H.C. for nedtagning. Nu glæder vi os til Knudmosevandringen næste tirsdag d. 24. maj – start fra Herning Billedeskole på Knudsvej kl. 19.00 og frem til 19.30. Håber, at se rigtig mange. Husk der er lodtrækning til Årets Majmotionist inden start. Referat og foto: Esther.

 

 

 

Majmotion fra SuperBrugsen i Sunds torsdag 12. maj 2011

Der var 42 m/k der startede på ruterne fra SuperBrugsen i Sunds. Vejret var perfekt til en travetur. Én var så uheldig at falde, så hun måtte hentes ude på ruten, heldigvis var hun i stand til selv at køre hjem. Ikke alle var tilfredse med ændringen af 10 km ruten ud af Røjenvej til Sunds kommuneplantage, så det er en ommer. Derimod blev det godt modtaget at ruten denne gang gik modsat omkring søen. Alt i alt en god aften, hvor der også blev tid til en snak og et hvil efter turen, som det ses på fotoet. På gensyn på tirsdag  fra Lundgårdskolen. Hvis du har gået alle fire gange, så husk at aflevere kortet med navn og adresse, så deltager du i lodtrækningen om at blive ”Årets majmotionist”. Lodtrækning finder sted ved Knudmosevandringen tirsdag d. 24. maj. Referat og foto Esther.

 

 

Majmotion fra Lind skole mandag 9. maj 2011

En lun, blæsende, solrig forårsaften startede et barn og 45 voksne majmotion i Lind og Rind plantage. Det kunne være svært at finde rundt i plantagen – især når pile og bånd bliver fjernet eller har ændret retning. Flere af deltagerne blev ledt på afveje og fik en længere tur end beregnet. Et par krævene ruter  - også for dem, som satte ruterne og klarede nedtagning. Alle fandt dog hjem. Tak for I kom og på gensyn i Sunds på torsdag . Referat og foto Esther

Majmotion fra Løvbakkerne  tirsdag 3. maj 2011

Der var tegn på regn over Herning. Kl. 13.30 kom der lidt og senere en heftig byge med torden – og det var så det. Det var mest Karni, at det gik ud over, for hun klarede opsætningen af begge ruter på 5 og 10 km. Kl. 18.30 var alt klar og solen skinnede. Der var næsten ingen vind, men lidt køligt. 1 barn og 36 voksne løste billet til den første af de 4 majmotionsture. Ruterne fik ros – dog var der et par steder, hvor pilen var blevet drejet, så det gav lidt ekstra motion til de som gik 10 km, men alt i alt en dejlig aften med mange glade mennesker. John tog ruterne ned, så også han fik rigeligt motion den aften. Tak til alle som deltog - ikke mindst til Christian som tog den lange vej fra Skanderborg – og til 2 af vore trofaste hjælpere Karni og John. På gensyn på mandag 9. maj kl. 19 fra Lind skole. Referat og foto Esther

 

 

Motions/vandretur fra Jyndevard plantage torsdag aften 28. april 2011

10 deltog i John tur. Vi startede med at gå ind gennem den røde port til plantagen – et flot skovområde med masse af dyrevildt, som vi også fik et glimt af. Solen skinnede og det var en lun aften. Efter 2,6 km holdt vi en kort pause – der var lige en bænk at hvile på. 2 af deltagerne havde på forhånd meddelt, at de ikke kunne klare, at gå 10 km, så de gik retur derfra.

Derefter gik resten videre ad landevejen til Studsgård og hjem ad vejen til Skærbæk – det blev en tur på ca. 8,5 km. Vi var lidt trætte efter turen, men det var en god konditur. På gensyn til Majmotion i Løvbakkerne på tirsdag d. 3. maj. Referat og foto Esther.

 

 

Formiddagstur fra Gullestrups skoles p-plads tirsdag 19. aptil 2011

15 m/k deltog i dagens gåtur i de grønne områder i Gullestrup. Det var det skønneste forårsvejr, solrigt og lunt. Det fik alle til at tage jakkerne af. Alle nød turen ad snoede skovstier, og forbi mange flotte huse. Turen på 5,5 km.  blev ført af John, idet Karni var forhindret. Tak til John. Foto og referat Esther

 

Motions/Vandretur i De Unges plantage torsdag 14. april 2011

Årets første aftentur kunne samle 12 deltagere til en kort, men dejlig gåtur i De unges plantage på Gudumkærvej. Det var en stille aften ikke en vind rørte sig, men det var dog lidt køligt. Buske og træer stod med spæde skud. På shelterspladsen var der kaffe og kager. Bordet var reserveret i forvejen. Det var en rigtig hyggelig aften. Turen var på ca. 5 km, så ingen blev overanstrængt. Turen og kaffen stod Bent og Tove for, og tak til jer. Referat og foto Esther

 

 

Rundvisning på Herning værket tirsdag 5. april 2011

15 m/k tog imod indbydelsen til at se Herningværket, og de fik en grundig information og rundvisning af  H.C. Vi så alt både inde og ude, selv Herning ved nat fra toppen af værket. Temperaturen var meget svingende den aften 6 grader ude i en stiv vind til over 40 grader indenfor. Man kunne tydelig mærke, at H.C. brænder for stedet, som har været hans arbejdsplads fra det blev bygget i 1982 og frem til i dag. Tak til H.C for en god rundvisning. Referat og foto Esther

 

 

Formiddagstur i Momhøje tirsdag 5. april 2011

9 m/k mødtes på Markedspladsen i Herning, for at køre til Momhøje Naturcenter,her stødte 2 mere til, så der blev i alt 11. Det var lidt blæsende og overskyet formiddag, men det holdt heldigvis tørt til vi kom hjem. Alle nød turen og den smukke natur i de tidligere brunkulslejer. Turen blev på knap 5 km. Turleder, referat og foto Esther.

 

 

 

 

Motions/vandretur fra Ørre Naturcenter lørdag 2. april 2011

12 m/k mødte op i Ørre. Solen skinnede fra en skyfri himmel på den første dag med en temperatur på 17 /18 graders varme. Nu er det slut med hue og handsker og de korte bukser kunne tages i brug. Vi fik en dejlig lang travetur på næsten 11 km i den smukke natur i Ørre. Turen blev ført af Jens Kr. og Bodil, som efter turen gav øl/vand til alle, som vi nød på en bænk i solen. Tak for en god tur. Referat og foto Esther.

 

 

 

 

Motions/vandretur fra Lundgårdskolen lørdag 26. marts 2011

14 deltog i turen i dag, også denne gang var der nye med. Ove førte turen, som foregik i det nordlige Tjørring, et område, som ikke mange af os havde været før. Vejret var godt, både vindstille og tider en skarp vind med et solstrejf af og til. Efter godt 8 km blev der holdt en tiltrængt pause i Ove og Anna Grethes udestue på Ålholmvej – her blev vi budt på kaffe og hjemmebag af Anna Grethe. Efter pausen var der en, som gik direkte hjem. Vi andre gik langs søen inden vi gik tilbage til skolen. Turen blev i alt på godt 10 km. En rigtig god lang travetur. Tak til jer begge for kaffe og turen. Referat og foto Esther

 

 

 

Formiddagstur fra Snejbjerg kirke tirsdag 22. marts 2011

17 m/k deltog i formiddagens tur i bl.a. Engbjerg/Agerbjerg kvarteret. Jørgen Iversen førte turen på 5,2 km. Solen skinnede og varmede godt. Vintergækker og Erantis stod i fuldt flor i haverne, hvor også havefolket havde travlt. Efter et smut ud til Langvadbjerg fiskesø sluttede turen i Jørgens havehus med en tår kaffe til de som havde lyst. 13 tog imod tilbudet. En rigtig god tur, som fortjener ros. Referat efter oplysninger af Jytte

Motions/vandretur i Søbyområdet lørdag 19. marts 2011

Kun 8 m/k + hunden Fie deltog i dagens tur. Solen varmede godt. Turen, som var på godt 9 km blev ført af John, idet Karni var forhindret. Pausen blev holdt på Udsigtspunktet. En flottere udsigt kan næppe findes. 5 af deltagerne var med for første gang, og vi håber de fik en positiv oplevelse. En rigtig god tur. Referat og foto Esther.

 

 

 

 

Motions/vandretur fra Teglværksgraven lørdag 12. marts 2011

5 m/k gik turen i dag – en dejlig rute på godt 9 km i Tjørring området. Vi så bl. a. Baunekirken, som for tiden er under renovering og gik tilbage langs åen. Her holdt vi pausen. Solen gemte sig bag skyerne, men ellers var det lunt og næsten ingen vind. Alle var enige om, at det var en skam, at ikke flere havde mulighed for at gå med i dag – men så var der til gengæld masse af kaffe til os. Turleder, referat og foto Esther

 

 

 

Formiddagstur fra Svømmehallen tirsdag d. 8. marts 2011

Atter et pænt fremmøde til vores tur – 16 deltog og de gik en rute på 4,7 km i området ved Fuglsang sø. Vejret var godt – solrig og stille. Esther førte turen. Referat og foto Esther

 

Motions/vandretur fra Familiehøjskolen i Skærbæk lørdag 5. marts 2011

18 m/k mødte op til en Skovtur. En flot tur i solskin – det blæste en del, men i skoven var der læ. Turen blev ført af John og var på 8,1 km. En kort pause blev holdt ved Rind kirke – her gik en del fra, som ikke ønskede at holde pause. Der var ros til John for turen.

 

”Dagen derpå tur” fra Bakkeskolen i Erritsø søndag  27. februar 2011

160 m/k, en lille del af ”Familien Fodslaw” fra store dele Danmark, stillede op til start i Fredericia Fodslaw´s ”Dagen derpå tur” kl. 9. Det var en kølig morgen. Skovstierne var sne-dækkede og terrænet var ret bakket. Det var ret hårdt for os tre fra Fodslaw Herning, så det blev kun til 5 km. Dagen i forvejen havde vi deltaget i møder fra kl. 9 til kl. 11 og igen i årets repræsentantskabs-møde fra kl. 13.00 til 17.45. Om aftenen fra kl. 19 kunne vi nyde en god middag – lidt underholdning og en svingom. Kl. 1 var det tid til at kravle i soveposerne på luftmadrasserne i en skolestue sammen med 11 andre deltagere. Det blev ikke til megen søvn, men en dejlig weekend sammen med ”Fodslaw familien” -  og godt tilrettelagt af Fodslaw Fredericia. Referat og foto Esther

 

 

Formiddagstur fra Haveoasen tirsdag 22. februar 2011

17 m/k deltog i dagens tur. Mange nye – vi håber de fik en god oplevelse og kommer igen. Det er jo stadig en kold og hvid vinter, men man kan jo gå sig til varmen, Karni førte turen på godt knap 6 km, som foregik i de nyere områder i Lind.

Motions/vandretur fra Kollund kirke lørdag 19. februar 2011

21 m/k deltog i turen fra Kollund kirke. Vi havde besøg af Fodslaw Brande, som mødte med ca. halvdelen af deltagerne. Flot vintervejr - varieret rute ad snedækkede veje og stier i området. Karni førte turen på de godt 9 km. Inger og Kristian i Slumpstrup havde lånt os deres udestue – her var der kaffe/te med kage til alle. Der var ros og tak til Karni for en god tur. Referat og foto Esther

 

 

Ordinær generalforsamling på Vestervangskolen 10. februar 2011

17 medlemmer var tilmeldt heraf var 12 stemmeberettigede. Ester Andersen blev valgt som ordstyrer. Beretning og regnskab blev godkendt. Derefter var der valg til bestyrelse. Esther Smedegaard, John W. Sørensen og Karni Langhoff var på valg. John og Karni ønskede ikke genvalg. Esther stillede op igen og modtog genvalg for 2 år. Det lykkedes ikke at få flere valgt . Så bestyrelsen består nu af Bent Hansen, Winnie Kranker og Esther Smedegaard. Dog blev der valgt en suppleant H.C. Jensen for 1 år. Til revisorer var der genvalg til Aase Jensen - Preben Andersen ønskede ikke genvalg, så nyvalgt blev Anna Grethe Jakobsen. Genvalg var der også til Svend Erik Jensen som revisorsuppleant. Under evt. tilbød H.C. Jensen en rundvisning på Herning Værket. Det tager vi gerne imod, så nu må vi finde et hul i programmet. Derefter var der smørrebrød/kaffe m.m. på foreningens regning. Der var tak for gode oplevelser på turene fra Jytte Jensen. Det var også tak til de 2 afgående i bestyrelsen Karni og John for et godt samarbejde. Desuden fortsætter de begge, som hjælpere og turledere. Referat Esther.

Formiddagstur fra Kunstmuseet tirsdag 8. februar 2011

7 m/k deltog i gåturen i dag, for en gangs skyld var mændene i overtal. Flot vejr – vinden var lidt kold, men den mærkedes næsten ikke. Ruten gik igennem Kulturparken, De geometriske haver videre til Elia, her var der stemning for en tur op til toppen. Videre med stien til Holtbjerg - bag om Bauhaus og ind forbi Højskolen for at slutte i den runde gård ved Angligården med de flotte reliefer af Carl Henning Pedersen. Alle nød turen som blev på 6 km og ført af Esther. Referat og foto Esther.

 

 

 

Hyggedag/aften lørdag 5. februar 2011

Vores årlige fælles hyggedag med Brande Fodslaw,stod Fodslaw Herning for. John havde valgt emnet og stod for arrangementet. Det var vellykket lige bortset fra manglende tevand, men det var ikke Johns fejl. 34 m/k havde tilmeldt sig, men 4 måtte melde afbud på grund af sygdom. De resterende 30, heraf var 18 fra Brande havde en hyggelig eftermiddag i Vestervang skolens kantine med foredraget fra Viborg til Rom ved Vagn Dalgaard fra Silkeborg. Den lange vandretur på 2250 km på 93 dage gik han alene – det tog ham ca. 3 år, for ind imellem holdt han lange pauser hjemme. Turen gik langs hærvejen og gennem Tyskland, Sweiz til Italien for at slutte i Rom. Oplevelserne blev fulgt op af mange flotte fotos. I pausen var der kaffe/te m/kage og tid til snak. Dagen sluttede med en lækker middag på Marco Polo ( for egne penge). Her hyggede vi os til kl. 21.00. Inger-Marie og Gunner inviterede på kaffe i deres hjem i Ikast, så der sluttede aftenen for nogen. En rigtig god dag/aften. Referat og foto Esther.

Formiddagstur fra Sdr. anlæg tirsdag 25. januar 2011

15 m/k mødte op til turen i mosen i dag. Karni var forhindret, så John førte turen for hende. Det var koldt og blæsende. Stierne i mosen var plørede og våde, så ikke alle undgik våde fødder. Turen blev på godt 6 km, for der var stemning for at gå op på bjerget. Det gav ekstra motion. Snakken gik lystigt, og der var ros til John for turen. Referat Esther  (oplysninger fra Jytte og John)

Motionstur fra Holmparken lørdag 22. januar 2011

11 m/k mødte op til årets første motions/vandretur. 4 af deltagerne havde set turen i ”Ud på tur” og fik lyst til at gå med denne vejrmæssig flotte eftermiddag med snefrie veje og stier. Turen gik omtrent ud til Elia og via Napkær kolonihaver, her blev pausen holdt på p-pladsen. Esther, som førte turen bød på en kop varm kaffe med overskudskage fra Skovvandringen. Derefter retur til Holmparken ind over golfbanen. Alle nød turen, som blev på ca. 8,5 km. og tog 2 timer. Referat og foto Esther

 

 

 

32. Skovvandring søndag 16. januar 2011

137 m/k + et par hunde vovede at tage turen til Haderup for at vandre i Nørre Feldborg plantage. Der var isglat, men dog med bare pletter og til gengæld var der stor sandsynlighed for våde fødder. Fodslawfolk piver ikke – 8 valgte den korte rute og blev kørt tilbage til skolen fra Skovhytten – 70 besøgte supperasten på 20 km. ruten – resten gik ruten på 13 km. Rutefolket, som havde klaret afmærkningen dagen før, var ikke helt trygge ved at sende folk ud på de glatte stier – ”burde vi aflyse?” – men tøvejret fortsatte heldigvis natten til søndag og hjalp til at gøre stierne mindre glatte. Alle 137 kom hjem i god behold. Både rasten i Skovhytten og på skolen var velbesøgt – her nød alle samværet og fik en god snak. Tak til deltagere og hjælpere for at endnu en god vandring i Haderup. På gensyn i 2012. Referat og foto Esther

Formiddagsturen fra Teglværksgraven tirsdag 11. januar 2011 aflyst.

Esther, som skulle føre turen, havde været ude at se på ruten og vurderede, at det var for farligt at vove sig ud på de isglatte stier.

Der blev sendt afbud via sms i et omfang, så kun én mødte op forgæves.

Prøvetur på Skovvandring i Haderup 8. januar 2011

Vores første tur i 2011 var noget af en prøvelse. Formålet med en sådan tur er at afprøve ruter og se på forholdene i skoven til i næste uge, hvor Skovvandringen finder sted. 10 m/k mødte op heraf var 2 fra Lemvig, 3 fra Vildbjerg, 1 fra Tjørring og 4 fra Herning. Vejret var godt – tøvejr, kun lidt regn og vindstille, men veje og stier i skoven var isglatte og med store vandpytter, hvor sneen var væk. På halvvejen holdt vi rast i Skovhytten, hvor vi nød lidt mad og drikke inden turen gik tilbage til skolen. Alle nød turen, der blev på 13 km. Karsten førte turen. Håber på at tøvejret fortsætter ugen ud, så veje og stier bliver isfri og at rigtig mange har lyst til en skovvandring søndag 16. januar. Vi glæder os til at se jer. Referat og foto Esther

 

 

 Julemotionstur fra Familiehøjskolen 2. juledag 2010

Et snedækket landskab med 15/16 graders frost og glat mange steder kunne ikke afholde 174 m/k i at stille op til den årlige julemotionstur fra Familiehøjskolen i Skærbæk. Lidt færre end sidste år, hvor der var 235 deltagere. Ca. 65 startede kl. 9.00 og resten kom dumpene frem til kl. 11.00.

De fleste følte ikke, at det var koldt og nød turen - ikke mindst pausen i Spejderhytten, som for børnene var højdepunktet med æbleskiver og varm kakao. I år solgte vi  lidt flere medaljer og diplomer end vi plejer.

Referat Esther.

Formiddagstur fra A-Z tirsdag 14. december 2010

9 m/k deltog i årets sidste formiddagstur. Det blev en kort tur på 3½ km, men den gav røde kinder. Solen skinnede, men det var koldt, så det var dejligt at komme ind i varmen til lidt hygge i cafeteriet, som en afslutning på dette års ture – det benyttede 8 sig af. Nu ser vi frem til Julemotionsturen 2. juledag fra Familiehøjskolen i Skærbæk. Håber at se rigtig mange. Glædelig jul til alle. Referat og foto Esther

 

 

 

 

Julemærkemarch fra Vestervangskolen 5. december 2010

Det var rigtig julevejr med sne fra oven og masse af sne på gader og stier, men det afholdt ikke en pæn lille flok på 113 børn og voksne at gå med på den 34. julemærkemarch til fordel for de 4 julemærkehjem, som hvert år hjælper 700 børn til at få en bedre hverdag. Sidste år blev der gået 950.000 kr. ind til formålet.

 

 

 

Det 2. største ungdomshold på 34. julemærkemarch blev Herningholm spejderne, som mødte op med 38 deltagere og de fik en flot pokal med hjem. Alle kom med et godt humør og nød gåturen. Der var mange roser til den gode afmærkning og til ruterne. Efter turen kunne deltagerne med god samvittighed hygge sig med gløgg og æbleskiver m.m. Det var der en del, der benyttede sig af. Knap så god tilslutning som sidste år, men Fodslaw Herning kan atter sende et pænt beløb til julemærkehjemmene. Tak til alle hjælperne og jer som gik for den gode sag. Referat og fotos Esther

 årige Lukas var yngste deltager i marchen

 

 

Formiddagstur fra Tekstilforum, Vestergade tirsdag 30. november 2010

8 m/k kom til byturen kl. 10.00. Vejret artede sig fint – stille og solskin og ca. 6 graders frost. Alle nød turen på godt 1 time. Referat, foto og turleder Esther

 

 

 

 

40 års Jubilæumsvandring i Løgstrup lørdag 27. november 2010

Tillykke til os alle med de 40 år. Kun 12 fra Herning tog imod tilbuddet om gratis transport m.m. til Fodslaws 40 års jubilæumvandring . 2 meldte afbud på grund af vintervejret, så vi kom kun 10 afsted. Lone og Karsten sørgede for transporten og trods vejrudsigtens melding om snefygning, havde vi ingen problemer med at komme hverken frem eller tilbage. Efter en let frokost på Løgstrup skole til billige Fodslaw priser, hertil gav hovedforeningen kaffe, gik vi ud på turen i det vinterklædte landskab. Vandringen startede kl. 13.00 med ca. 500 deltagere, så der var trængsel. Alle 10 fra Fodslaw Herning gik 10 km ruten - heller ingen vejrmæssige problemer der. En meget varieret og flot rute i et snedækket landskab. Rasten blev holdt på Fodslaw kontoret med gratis fadøl/kaffe m.m. Det gjorde godt med et hvil inden sidste etape til skolen, her nød vi endnu en kop varm kaffe inden turen gik hjem til Herning. En helt igennem dejlig dag. Tak til jer i Hovedforeningen som tog hele slæbet. Referat og foto Esther

 

 

Motions/vandretur fra Holmparken lørdag 20. november 2010

6 m/k deltog i turen i dag. Hele formiddagen dryssede lidt hvidt ned fra oven, så det lovede ikke godt for eftermiddagens tur ….men, som bestilt blev det tørvejr, da starten gik. Alle fik en rigtig god travetur på knap 9 km. Vi gik næsten ud til Elia og over Nabkær hjem, hvor der blev holdt en kort pause med bl.a. en lille en til halsen. Referat, foto og turleder Esther

Formiddagstur fra Herning ridehal tirsdag 16. november 2010

En frostklar formiddag deltog 5 m/k i en dejlig tur i Knudmosen. Den planlagte rute blev ændret lidt på grund af den megen regn de sidste dage, men alligevel undgik de ikke fodbad. Karni førte turen på ca. 5 km.

Motions/vandretur fra Brunkulsmuseet lørdag d. 6. november 2010

20 m/k fra store dele af Jylland mødte op til turen i Søby brunkulslejre. Alle fik en god tur på 8 km i det flotte område. Flot solskinsvejr. John førte turen og fik ros for ruten.

Formiddagsturen omkring Sunds sø tirsdag 2. november 2010

8 m/k deltog til trods for ikke særligt godt vejr. John førte turen, som blev på godt 6 km.

Motions/vandretur fra Kollund Kirke lørdag d. 30. oktober 2010

12 m/k. deltog i turen på 9 km ført af Karni. Alle nød den. Vejret var fint – det samme gjaldt ruten - mon ikke, at der var kaffe og kage i pausen på halvvejen?

Motions /vandretur fra Præstbjerg Naturcenter lørdag 23. oktober 2010

Det regnede og regnede, men det afholdt ikke 8 m/k i at møde op ved Naturcenteret. Ruten var planlagt til 10 km, men på grund af regnen blev den kortet ned til 7 km. Stierne var mange steder så fyldt med vand, at det gav våde fødder – selv til de som havde gode vandrestøvler på. Et par af deltagerne havde fået så lidt tøj på, at de blev gennemblødt til skindet, så de frøs og ventede kun på at kunne komme hjem i varmen. Ikke en god oplevelse for dem. Efter endt tur var der varm kaffe til os og det lunede. En strålende tur i et smukt område. Tak til 2 x Bodil og Jens Kr. Referat og foto Esther

Formiddagstur fra Hedagerkirken tirsdag 19. oktober 2010

Solen skinnede og ikke en vind rørte sig, så det kunne ikke være årsagen til at kun 4 m/k var ude at gå de knap 6 km denne formiddag. Alle nød turen, som gik i de grønne områder ved Holstebrovej, som i dag var klædt i efterårets farver. Turleder, referat og foto Esther.

Motions/vandretur fra Sunds sejlklub lørdag 9. oktober 2010

12 m/k var mødt op i det dejlige solskinsvejr. Turen rundt om søen var rigtig flot i de begyndende efterårsfarver. Ca. halvvejs gjorde vi holdt ved bord og bænke ved campingpladsen. Her havde turlederne medbragt frugt til de deltagende. Det var dejligt forfriskende. Tak for en rigtig god tur. Turledere: Kaj og Helga. Referat: Lone

Formiddagstur i Løvbakkerne tirsdag 4. oktober 2010

17 m/k deltog i turen. Dette er rekord for vore formiddagsture. Vejret var fint, dog lidt blæsende. Karni førte dagens tur, som var på ca. 5 km.

Motions/vandretur fra Aktivcentret lørdag 2. oktober 2010

7 piger deltog i turen i dag. Det blæste en stiv vind fra øst, så vi blev lidt forblæste, men det var heldigvis ikke koldt. Vi startede turen ud til Hjertestien, som vi fulgte ud til Vesterholmvej og med stien ned til boldbanen bag Sønderagerskolen og ud til Fuglsang sø. Her fandt vi lidt læ til vores slikpause, som vi holdt efter de første 5 km. Efter pausen gik 2 af deltagerne hjem – det var første gang, at de var med på tur. De havde set turen i ”Ud på tur” og fik lyst til at gå med.  De resterende 5 gik endnu 5 km, så turen blev på i alt 10 km. Turleder, referat og foto: Esther

 

 

 

Motions/vandretur fra Søbylundvej lørdag 25. september 2010

17 m/k deltog i en virkelig god travetur i den smukke natur i brunkulsområdet i Søby. Et flot sensommervejr var et godt udgangspunkt for turen, som var på ca. 10 km. Ruten krævede en god kondition og alle bestod prøven. På ca. halvvejen  holdt vi en pause og her bød Karni, som også førte turen, på lidt mundgodt til at styrke os på. Tak til hende for en god oplevelse. Referat og foto Esther

 

 

Formiddagstur fra FDF – Grunden på Taulundvej tirsdag 21. september 2010

9 m/k deltog i turen i Rind Plantage og omkring Skærbæk sø denne solrige sensommerdag. Karni førte turen på ca. 6 km.

Efterårsvandring i Silkeborg søndag 19. september 2010

Mindst 3 fra Fodslaw Herning deltog i vandringen fra Resenbro skole – dog kun på 6 km ruten. Det var det smukkeste septembervejr, sol og vindstille. Turen blev nydt og ikke gået i et særligt højt tempo – der blev nemlig tid til at plukke lyng og en snak undervejs. Pausen holdt vi på skolen efter, at turen var gået – her nød vi dagens frokost i den hyggelige cafe. En god tur og tak til Eva for, at vi kom af sted. Referat Esther

Motions/vandretur fra Sinding skole  lørdag 11. september 2010

Så gik vi over til vintertid og i vores første lørdagstur deltog 8 m/k. - halvt af hver. Turen foregik i Sinding området med Sinding bjerge, som højdepunktet – et smukt område. Vi fik ingen regn og det var lunt, så jakkerne måtte af på et tidspunkt. På halvvejen stod kaffekurv og kage klar - bragt ud i forvejen af Ove og Anna Grethe, som også førte turen på ca. 10 km. Tak for kaffe og en god tur. Referat og foto Esther

 

Formiddagstur fra Gjellerup kirke tirsdag 7. september 2010

10 m/k deltog i Karnis tur i skovområdet ved Hammerum bæk. Vejret var perfekt og en rigtig god tur på 6,5 km. Flere af deltagerne cyklede derud og fik på den måde ekstra motion. Referat og foto Esther

 

 

 

 

Motions/vandretur på Harrild Hede tirsdag 31. august 2010

12 m/k deltog i Fodslaw Brandes ”Hedetur”. Himlen var lidt mørk, og små dråber fik vi også, uden vi dog fik brug for paraplyerne. Der var 2 ruter, at vælge imellem 4,3 km ført af Bodil, her deltog 3 og 8,3 km. ført af Ruth, her deltog 9. Da vi kom retur blev vi budt på kaffe/te m. kage (endda hele 2 slags at vælge imellem). Et par gode ture i et smukt lyngklædt område. Esther og Jørgen kom fra Herning og Christian fra Skanderborg, resten var medlemmer af Fodslaw Brande. Tak for kaffe og en god tur. Referat og foto Esther

 

 

 

Hjælpertur til Mariager lørdag 28. august 2010

11 af 16 inviterede, som gør en stor indsats i foreningen, deltog i ”Hjælperturen”. Karni stod for arrangementet. Hun havde valgt, at vi skulle besøge Danmarks saltcenter i Mariager. Vi startede i en Minibus fra Herning med Lone Behr ved rattet. Solen skinnede, og det var perfekt vejr til udflugt. Vi gjorde holdt ved Borgervold i Viborg, her gik vi en tur på en times tid, inden Karnis pølsehorn blev fortæret. Vi fandt et overdækket sted med borde og bænke. Det var nødvendig for regnbyger undgik vi ikke. Kl. 12 satte vi kursen imod Mariager og indtog saltcenteret ved 13 tiden. Det blev en stor oplevelse for alle. Nogen prøvede at syde salt, andre tog med ”elevatoren” ned i saltminen. Alle så filmen om saltminerne, her var de første 7 minutter  ret spændende -  alle på nær 4 var ude at bade i det 39/40 gr. varme saltvand, og de fandt det rigtig behageligt. Ved 15 tiden blev der dækket op til kaffe udenfor centret i solen og alle nød Karnis kaffe og lækre hjemmebag. Der blev også købt forskellige salte med hjem. Kl. 16 satte vi kursen imod Herning igen, her var der bestilt en let middag (Stjerneskud) + et glas vin eller øl kl. 18.15 på ”Vores restaurant” i Sølvgade. Det var klar da vi kom. Efter et par hyggelige timer her tog vi hver til sit. Stor tak til Lone og Karsten, som sørgede for at vi kom godt ud og hjem og til Karni for et godt arrangement. Referat og foto Esther

Formiddagstur fra Momhøje Naturcenter tirsdag 24. august 2010

Igen en strålende dag – dog med ophold imellem bygerne. 7 mødte op til samkørsel fra Markedspladsen. 4 kom direkte derud, en af dem på cykel, så vi var 11m/k ude på en dejlig gåtur, som varede ca. 1 time og var ca. 5,5 km. Det er et pænt område. Turleder, referat og foto Esther.

Motions/vandretur fra Høgildgårdvej/Holtvej Nord mandag 23. august 2010

5 m/k deltog i Annes skovtur. Pæn deltagelse. Vejrudsigten havde lovet storm og masser af regn, og det havde holdt en del hjemme, men de fremmødte fik en god tur. Det var ret lunt, for jakkerne måtte af på et tidspunkt og det regnede kun i 5 minutter. Referat Esther efter beskrivelse af Karni.

Kræftens bekæmpelses ”Danmarksvandring” i Knudmosen tirsdag 17. august 2010

”Den gode sag”, som der skulle gås for i aftes fra Sdr. anlæg, druknede i regn – kun 17 vovede sig ud, men de fik en god tur og endda et fodbad oven i købet, hvis ikke de havde valgt gummi støvlerne. 13 gik 5 km ruten og 4 tog den lange tur på 10 km, som dog kun var på 8 km. Der var gratis gulerødder til deltagerne. Opsætning og nedtagning af ruterne stod Fodslaw Herning for, og de som klarede de opgaver var våde fra inderst til yderst. Der var stor tilfredshed med ruterne, som var ændret lidt i forhold til tidligere år. Referat Esther

Formiddagstur fra Haveoasen i Lind 10. august 2010

Det var det skønneste vejr - 10 m/k deltog i turen, som foregik i den nyere bydel i Lind fra Trehuse til Heragården + en lille tur i skoven, inden vi gik retur ad Stensbjergvej. Karni var forhindret så Esther førte turen som var på 5,5 km

Referat og foto Esther

 

 

 

Aktiv sommer fra Familiehøjskolens p-plads i Skærbæk torsdag 5. august 2010

Igen i år havde vi tilmeldt os Sommerferieaktiviterter for skolebørn. Det var en dejlig sommeraften, lun og tør – der var ellers lovet regn over Herning, men den udeblev. Det gjorde også 3 af de 9 tilmeldte børn, men de der kom, havde taget forældre, bedsteforældre og søskende med – og andre mødte bare op, så vi blev en pæn flok på 14 børn og 18 voksne. 10 voksne og 9 børn gik 4 km ruten, og 8 voksne og 5 børn vovede sig ud på 8 km ruten – begge ruter var førte og foregik i skoven omkring Skærbæk. Der var ingen tvivl om at børnene havde nydt turen. Der var ingen træthed at spore, for det kunne ses på deres aktivitet på legepladsen ved søen bagefter. Efter turen var der diplomer, sodavand og gulerødder til børnene og til de voksne var der kaffe. Dejligt at møde sådan en flok glade børn og voksne, så vi igen fik en god start på efterårets ture. Referat og foto Esther

Grillaften på Ålholmvej torsdag 17. juni 2010

Igen i år blev det en hyggelig aften i Tjørring hos Anna Grethe og Ove. 20 deltog. Vejret var så fint, at en del kunne sidde ude i gårdhaven, mens resten indtog udestuen. Først gik vi den obligatoriske tur omkring Fuglsang sø, mens grillen blev varm. Anna Grethe og Bodil havde i forvejen tilberedt og anrettet lækre salater samt andet tilbehør – og til grillen var der bøffer, kyllingefilet og pølser. Dertil kunne nydes rødvin, øl og vand. Aftenen sluttede med en kop kaffe/te med hjemmebag. Alle hyggede sig - det kunne høres på den livlige snak. Tusind tak for husly m.m, og som en ekstra tak til Ove og Anna Grethe får de lov at stå for arrangementet i 2011. Referat og foto Esther

 

Vi ønsker alle en god sommer – Fodslaw Herning holder ferie hele juli måned, men får I/du lyst til en vandretur så kik i vandrekalenderen – der er masse af tilbud.

 

Formiddagstur i Knudmosen tirsdag 15. juni 2010

12 m/k + hunden Thor mødtes på hjørnet af Tunøvej/Godthåbsvej. En lille byge undgik vi ikke, men ellers var vejret godt til vores sidste formiddagstur inden ferien. Karni førte turen, som var ca. 5 km. Alle nød turen både hvad motion og det sociale angik. På gensyn til grillaften (for medlemmer) Referat og foto Esther

 

 

Motions/vandretur fra Hauge Gl. Skole torsdag 10. juni 2010

Det havde regnet det meste af dagen, så det lovede ikke godt for aftenens tur i Hauge. Himmelen var mørk og så truende ud, men det afholdt ikke 9 m/k fra at møde op. De fleste lod regntøj og paraplyer blive i bilen og heldigvis holdt det tørvejr. Ikke en vind rørte sig, og efter godt en times gang i et pænt tempo nåede vi jagthytten i Skov Olesens plantage, og som lovet på forhånd var der kaffe og kage til alle der. Inden da var vi en tur rundt om søen, hvor åkanderne fyldte det meste af overfladen – et smukt syn. Langs ruten dertil blomstrede syrenerne i fuldt flor, og de var ikke til at stå for, så et par små buketter blev taget med til hytten som bordpynt. Efter pausen fortsatte turen forbi stenen rejst til minde om eneboeren Jomfru Rist og den store krybende enebær - måske Danmarks største. Det var Henny, som førte turen og fortalte os lidt om området. Alle nød turen som var godt 10 km og tog 2½ time. God sommer og på gensyn 5. august. Referat og foto: Esther

Motions/vandretur fra Elia tirsdag 1. juni

Det var en dejlig sommeraften til en vandretur i området fra Elia. 20 m/k deltog i den 11 km lange rute – rundt om heat – forbi de flotte bygninger og skulpturer ved kunstmuseet – forbi Bauhaus og over broen til Holtbjerg sø – videre forbi kraftvarmeværket til Knudmosesøerne – her bød Ester, som førte turen, på kaffe og kager i strandkanten, inden vi fortsatte rundt om søerne og med stien retur til Elia. 2 af deltagerne valgte at gå ca. 5 km af ruten. Alle nød turen, samt kaffen og kagerne + det dejlige vejr. Tak Ester for turen m.m. Referat og foto Esther

 

Formiddagstur fra Rind kirke tirsdag 1. juni 2010

7 m/k + hunden Thor mødte op på Markedspladsen for at køre samlet til Rind kirke – ved kirken ventede 2 mere, så vi blev i alt 9 deltagere. Nu må  det være sommer for solen varmede, så jakkerne kunne blive i bilen. John førte os ad Rind kirkesti og retur ad Svendlundvej  i alt ca. 5 km. Det er et smukt område som Rind å snor sig igennem. Alle nød turen. Referat og foto Esther

 

Knudmosevandring tirsdag aften 25. maj 2010

Det havde været en stormende og kølig solskinsdag, men dog ingen regn, så vi var spændte på hvor mange der ville komme til vores 6. Knudmosevandring. Vi blev ikke skuffede. I alt 85 m/k fra nær og fjern deltog. Jævnt fordelt på ruterne 5 – 10 – 15 km. Allerede om eftermiddagen kom de første 9 måske 10 børn og "tyvstartede" på de første 10 km for senere at fuldføre op til 15 km. Lidt var der som skuffede arrangørerne – Rododendronerne  levede ikke op til tidligere års blomsterflor og så et par fjernede pile, så 5 af deltagerne kom næsten til ”Viborg” inden de opdagede, at det var i en gal retning de gik. Men der var ingen tvivl om, at de havde nydt den ekstra tur. Inden start blev ”Årets Majmotionist” udtrukket: Majbritt Pedersen blev den heldige vinder af et års familiemedlemskab i Vandreforeningen Fodslaw + 1 T-shirt med logo. Tak til Karsten for opsætning af ruter og til Lisbeth for lån af Billedskolen og til alle deltagere - ikke mindst til jer, som kom langvejs fra, så det igen blev en vellykket Knudmosevandring. Referat Esther og foto Lone

 

Majmotion fra Holmparken tirsdag d. 18. maj 2010

Vi fik en fin afslutning på vores majmotion med 46 deltagere. Som der plejer, var der 2 ruter at vælge imellem, men denne gang var det 2 helt selvstændige ruter, som gik hver sin vej lige fra starten. 5 km ruten foregik i den nordlige og østlige bydel, imens 10 km ruten gik ud til Holtbjerg – Elia og Napkær – og hjem over  golfbanen - her skulle man holde øje med golfspillerne – en golfbold slår hårdt.

Vi havde besøg af Fodslaw Brande, så i den anledning var der pause m/kaffe og kage på Napkær Kolonihavers p-plads. Størsteparten af deltagerne gik 10 km ruten.

Vejret var det bedst tænkelig og alle nød turen denne dejlige aften. Nu må sommeren være på vej.  Nu glæder vi os til Knudmosevandringen næste tirsdag d. 25. maj – start fra Herning Billedeskole på Knudsvej kl. 19.00 og frem til 19.30. Håber, at se rigtig mange. Husk der er lodtrækning til Årets Majmotionist inden start. Referat og foto: Esther P.S. En lille pung er glemt ved startbordet – kan fås ved henvendelse på tlf. 28 51 65 37.

Majmotion fra Superbrugsen i Sunds tirsdag 11. maj 2010

Atter en solrig og kølig aften – rigtig travevejr fik 47 m/k ud i den smukke natur omkring Sunds. Til ruterne på 5,6 km omkring søen og den på ca. 10 km. var der ros fra deltagerne. Ove og Jørgen stod for opsætning og nedtagning – stor tak til jer. Hygget og snakket blev der efter turene, det kølige vejr til trods. På gensyn næste tirsdag fra Holmparken – sidste majmotionstur i år. Kom også til Knudmosevandring tirsdag 25. maj. Hvis du har deltaget alle fire aftener, så deltager du i lodtrækningen om at blive årets ”Majmotionist”

Husk derfor at aflevere 4 turs kortet med navn og adresse. Referat Esther og foto Eva

 

 

 

Majmotion fra Lind skole torsdag 6. maj 2010

En solrig, dog lidt blæsende aften startede 45 m/k fra skolen. Alle med et godt humør. De første kom i mål et par minutter i otte efter at have gået 5 km ruten - de sidste på 10 km ruten kom ind kl. knap ni.  Ruterne, som også denne aften var lagt i Karnis hænder, fik masser af roser, især af deltagerne på 5 km ruten, for denne gang var der sket ændringer, så de kom ind i skoven og kunne nyde synet af de nyudsprungne bøgetræer. Atter var der en, som fik gevinst i bingo. Referat og foto:Esther

Majmotion i Løvbakkerne mandag 3. maj 2010

Så fik vi sat gang i  årets ”Majmotion” - 41 m/k, heraf et barn nød aftenens traveture i det dejlige forårsvejr med ny-udsprungne bøgetræer – i et flot område. Ruterne var godt afmærkede og fik megen ros. Der blev også tid til lidt hygge efter turen. Der var 3 heldige vindere i bingo. Tak til Karni for det store arbejde med opsætning og nedtagning. Referat og foto: Esther

På gensyn ved Lind skole, Skolevænget torsdag 6. maj kl. 19.00

 

 

Motions/vandretur fra Hjortsballehøje mandag 26. april 2010

10 m/k deltog i Anne´s skovtur. Igen var vejret perfekt. På halvvejen holdt vi en pause og en af deltagerne gav en lille en til halsen. Ruten var på ca. 10 km og vi  kunne se de første spæde blade på buske og træer og så en enkel springbuk i fuld fart. Alle nød turen, som tog et par timer. På gensyn til ”Majmotion”. Referat og foto: Esther

 

 

Formiddagstur fra Svømmehallen 20. april 2010

8 m/k deltog i formiddagsturen . Det var en kølig dag, så vi måtte gå os til varmen. Først gik turen ud til Fuglsang sø og derefter var vi en tur på Hjertestien eller ”Lyssløjfen” som den også kaldes – via Nordre Kirkegård retur til Svømmehallen. Karni førte turen, som blev på 6 km. Fin varieret tur. Referat og foto Esther

 

 

 

Trehøjeturen mandag 19. april 2010

Vi var 9 m/k fra Fodslaw Herning, som deltog i Hosekræmmernes aftentur fra Abildå Brunkulslejr.

Det er et smukt område – det første stykke foregik i gåsegang. Derefter var det mere lige ud ad landevejen. Vejret var perfekt til turen. Vi gik 11 km ruten og mørket havde sænket, da vi, som de sidste var i mål. God motion, men hårdt.

 

Motions/vandretur fra Højgårdskolen i Lind mandag 12. april 2010 kl. 19.00

I vores første aftentur deltog 7 m/k. Vejret var pragtfuld og alle nød turen, som bl. a. gik ud til Rind kirke og ad kirkestien. John førte turen, som var på 8 km og tog 2 timer. Referat Esther efter oplysning fra John.

Formiddagstur fra Sdr. anlæg tirsdag 6. april 2010

11 m/k deltog i Esther´s tur i Knudmosen. Det var overskyet og køligt vejr, men fint til en travetur – lidt pløret var der på enkelte stier. Ruten var 5 km. Alle nød turen. Velkommen til de 2 nye deltagere og på gensyn om 14 dage. Referat og foto Esther.

Motions/vandretur i Lemvig lørdag 27. marts 2010

Vi var 3 fra Herning, som atter tog turen til Lemvig op til Jette og Henrik. Vi gør det gerne igen og håber at få flere med. Vejret var perfekt og sneen var næsten forsvundet. Jette skrev: ”Vejrudsigten ser ikke for god ud, men jeg prøver at få ændret på det” - men at hun havde så megen magt var vi ikke klar over. Det er en stor naturoplevelse at gå i Lemvig området. Denne gang gik vi ad Planetstien ud til sommerhus området i Gjelleodde og retur langs stien rundt om golfbanen. Det blev en tur på godt 10 km. den gav god motion for krop og sjæl + sved på panden. Efter turen kunne vi med god samvittighed nyde kaffen, kagerne og snakken om stort og småt - om hvad der var sket siden vi sidst var på besøg i Lemvig. Tak til Jette og Henrik for en god oplevelse. Referat og foto Esther

 

 

Formiddagstur fra Snejbjerg kirke tirsdag 23. marts

På Karnis tur deltog 12. Vi gik 6 km. Det var en kold og blæsende dag, men alle nød turen. Referat Esther efter oplysning fra John og Karni.

Møde på Julemærkehjemmet ”Hobro” 20. marts 2010

 Herunder: Laura og Freja + forstanderen

2 fra Startsted 43 Herning  (Fodslaw Herning) deltog i Julemærkemarchen´s medlemsmøde på Julemærkehjemmet ”Hobro” Ingolf Romlund (formand) åbnede mødet og gav en orientering om foreningen Julemærkemarchen. Kassereren Erik Gyldenløv fremlagde regnskabet – det var hans sidste, idet han gik af som kasserer efter 27 år. Nyvalgt blev Bjarne Nielsen. Julemærkehjemmet ”Hobro”´s forstander fortalte lidt om Julemærkehjemmet. Og de 46 børn mellem 7 og 14 år viste os rundt på stedet. Kl. 14 var det tid til overrækkelse af overskuddet på 875.000 kr.  fra marchen 2009. Det blev fortaget af Greveparret Susie og Ingolf.  Yderlige 70.000 kr. af overskuddet blev brugt til gaver til de 4 hjem. Det var en rigtig hyggelig dag. Referat og foto Esther

 

Motions/vandretur fra Haunstrup brunkulslejre lørdag 20. marts 2010

9 m/k fik en god travetur på ca. 10 km. Det var lidt regnfuldt, men stille og forårslunt. Alle roste ruten - enkelte gik i området for første gang. Der var ingen pause. Turleder Winnie.

Motions/vandretur fra Ørre Naturskole lørdag 13. marts 2010

Efter oplysning fra Bodil, som første turen i Ørre, var der 8 deltagere. De fik en god tur på 10.1 km. Det var en kold og blæsende eftermiddag. Efter turen var der kaffe/øl og vand til alle. Undskyld for trykfejlen i det lille program  – det skulle være rettet nu. Håber ikke at alt for mange gik forgæves om formiddagen. Referat Esther

Formiddagstur i Skov Olesens plantage tirsdag 9. marts 2010

Starten på turen i dag udgik fra Markedspladsen kl. 9.30. Her kørte vi i samlet trop til Hammerum – her stod Henny Jensen på. Hun var den eneste som kendte ruten i plantagen. Vi parkerede ved stenen for Skov Olesen og frue. De overlod plantagen til Herning kommune for en del år siden. Vi blev i alt 11 m/k + hunden Thor. Alle fik en god travetur i sneen på ca. 5 km (vi er godt nok ved at være trætte af sne) men det var et flot sneklædt område - ikke en vind rørte sig – snakket blev der også. Esther stod for turen med hjælp af Henny. Referat Esther

Motions/vandretur fra Lundgaardskolen lørdag 6. marts 2010

Denne solrige eftermiddag deltog 8 m/k. Karni afløste Anna Grethe. De fik en dejlig travetur på 9 km. i et snedækket landskab. Den valgte rute måtte ændres lidt på grund af den megen sne. Referat Esther efter oplysning fra Karni

”Dagen derpå” vandring i Holstebro søndag 28. februar 2010

I weekenden var 45 Fodslaw foreninger fra hele landet samlet til Repræsentantskabsmøde på Gymnasiet i Holstebro. Et rigtig godt møde, som samlede 100 delegerede. Om aftenen var der fest med middag/underholdning og dans for 150 tilmeldte medlemmer, heraf var vi 4 fra Herning. En stor del af deltagerne overnattede på Sct. Jørgens skole og byens nye vandrehjem, så det var en pæn flok, som deltog i ”Dagen derpå” vandring i Holstebro. Der var ruter på 5 km og 10 km. Det var lidt disset, men stille vejr. Begge ruter passerede forbi de mange smukke kunstværker i byen, som en del af de medrejsende deltagere, som ikke deltog i ”mødet” i går, havde hørt om ved et foredrag af kunstformidler Peter Haarby. Et godt arrangement af Holstebro Fodslaw. Referat og foto Esther

 

 

Karni´s formiddagstur fra Elia tirsdag 23. februar

kunne samle 11 deltagere. Vejret var perfekt og alle nød turen på godt 5 km i det snedækkede landskab.

Motions/vandretur fra Gullestrup skole lørdag 20. februar

Vi var 7 m/k på turen fra Gullestrup skole (en´ kom helt fra Holstebro). En dejlig tur i den friske luft ad stierne i et kønt naturområde. Sneen på stierne voldte os ingen problemer, for den var trådt flad uden at være glat. Vi så flere rådyr, og på halvvejen var der ”twist” til alle, som Karni gav. Vi gik 8,5 km - det tog et par timer og alle nød turen. Turleder Karni, referat og foto Esther.

 

 

 

Ordinær generalforsamling i Vestervang skolens kantine torsdag d. 18. februar

17 medlemmer var tilmeldt heraf var 9 stemmeberettiget. Ester Andersen blev valgt til dirigent. Beretning og regnskab blev godkendt. Derefter var der valg til bestyrelse. Det lykkedes igen at få valgt en 5 mandsbestyrelse – men ingen suppleanter. Esther Smedegaard, Karni Langhoff og John W Sørensen var ikke på valg. Bodil Pedersen og Anna Grethe Jakobsen ønskede ikke genvalg, så nyvalgt blev Bent Hansen og Winnie Kranker - begge for 2 år.

Til revisorerne Aase Jensen og Preben Andersen var der genvalg. Det var der også til Svend Erik Jensen som revisorsuppleant. Derefter var der smørrebrød/kaffe m.m. på foreningens regning.  

Formiddagsturen fra Aktiv centrets p-plads tirsdag 9. februar 2010

Esthers tur fra centret kunne samle 7 m/k. Vejret var stille og overskyet. Natten til tirsdag var der drysset et ekstra lag sne på veje og stier. Gåturen varede godt 1 time og gik ad ryddede cykelstier og på Hjertestien, hvor området i øjeblikket er dækket af rent sne overalt. ”Intet i Verden er så stille som sne” passede fint på dagen. Alle nød turen. Referat og foto Esther

 

 

 

Hyggedag/aften i Brande lørdag d. 6. februar 2010

Vi var ca. 35 m/k samlet til en dejlig hyggedag med Brande Fodslaw lørdag den 6. februar. Heraf var 10 fra Fodslaw Herning. Vi mødte op meget forventningsfulde til Big Bowl i Brande. Kl. 15.30 startede 24 bowlere og de sled og slæbte med sporten i et par timer, nogle vandt en præmie, andre ingen. Efter bowling - godt sultne satte vi os til aftensmaden og sikken en dejlig aftensmad - ja vi nød det - godt mætte fortsatte hyggedagen og det sociale samvær hos Ingrid og Finn, som inviterede på kaffe i deres hyggelige hjem - snakken gik og det blev meget sent. Referat fra John og Bodil

Motionstur fra Teglværksgraven lørdag 30. januar 2010

Til lørdagens motionstur var der 4 ”piger” som vovede sig ud på glatis i det smukke hvide landskab denne solrige eftermiddag. Ruten var i forvejen kortet ned til knap 8 km af hensyn til føret, men den blev yderligere kortet af, idet fødderne pludselig forsvandt under turlederen på et meget glat sted. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt, men derefter søgte vi til mere sne og isfri stier. En god tur på godt 6 km blev det alligevel til. Turleder, referat og foto Esther.

 

Karnis formiddagstur fra Bauhaus tirsdag 26. januar havde 10 deltagere. Vejret var perfekt og alle nød turen.

 

 

Sir Lyngbjerg vandring søndag 24. januar

6 fra Fodslaw Herning deltog i en rigtig god vandring, arrangeret af Holstebro Fodslaw – 5 gik den lange rute på 17 km og 1 gik 10 km. Begge ruter fulgtes ad det meste af vejen. Føret og vejret var perfekt. De flotte snedækkede vidder var gode for øjnene. Vi startede med 2 km, hvor vi kæmpede os i sne på skovstierne og op ad bakker – det fik pulsen op. Resten af ruten var mere moderat – efter ca. 7 km var der rast i skoven, her var der blandt andet rift om den varme kakao – den var god. Efter endt tur var det godt med den varme suppe. Tak til Holstebro for en god vandring. Referat Esther

31. Skovvandring søndag 17. januar

130 glade vandrere, unge og ældre fra nær og fjern tog atter imod Fodslaw Hernings tilbud til en vandretur i Nørre Feldborg plantage søndag d. 17. januar fra Haderup skole. Karsten Behr stod for 5. gang i spidsen for vandringen. Der var trængsel i skolens forhal før starten gik. En del kom fra lokalområdet, Ribe, Esbjerg, Thy, Skanderborg og Midtfyn udover jer fra vore naboforeninger – og ikke at forglemme vore egne medlemmer.

Yngste deltager var Martin på knap 3 år. Skoven var i år klædt i hvidt og visse steder var det meget glat. Alle 3 ruter var, med lidt ændring og skovfogdens hjælp, klar. 6 km ruten fulgtes med 13 km ruten ud til Skovhytten og deltagerne blev så kørt tilbage til skolen derfra. 12 benyttede sig af det – 55 besøgte supperasten på 20 km ruten – de øvrige gik 13 km ruten. Alle nød vandringen og samværet med hinanden – og fik sig en god snak under rasten i Skovhytten og på skolen efter vandringen. Der var ros til ruterne og stor tilfredshed med vandringen. Tak til Skovfogden, skolens pedel, Karsten og alle hjælpere. På gensyn i 2011. Referat og fotos Esther

 

Formiddagstur fra Ålykke kolonihaves p-plads tirsdag d.12. januar 2010

 6 K og 1 M deltog i turen i området omkring og på Fuglsang sø. Alt var hvidt af sne derude – og tænk sig vi kunne gå på ”vandet”. Alle nød den friske luft og turen på 5 km. Turleder. Referat og foto Esther

 

 

 

 

Prøvetur på Skovvandring lørdag 9. januar 2010

10 m/k deltog i formiddagens tur fra Haderup skole. Efter at have aftalt de sidste detaljer med pedellen til vandringen på søndag, begav vi os ud i snelandskabet i Nørre Feldborg plantage. Den planlagte tur blev droppet - alle stier i skoven var belagt med et tykt lag sne, så vi måtte gå på de ryddede veje, men det blev turen ikke ringere af, for skovens træer og så langt øjet rakte var alt klædt i hvidt – et smukt syn især da solen tittede frem. I Skovhytten holdt vi pause som planlagt og her var alt ok, og det gjorde godt med Anna Grethes medbragte frokost og den varme kaffe + en enkel til halsen, inden turen gik tilbage til skolen. Så et par planlagte ruter på søndag bliver nok forkortet eller ændret på anden måde – vi får se, hvor galt det går – turen i dag nød vi alle. Håber på lige så fint vejr på næste søndag og at rigtig mange har lyst til en skovvandring. Referat og foto Esther