Formiddagstur fra Brunkulsmuseet i Søby tirsdag d. 17. april

 

Det blev en meget flot tur ude i de gamle Brunkulslejre . Højt solskin og nu var foråret på vej mindst 16 gr., så jakkerne måtte af. Vi var 18 M/K, der kunne nyde denne dejlige formiddag. Området er en del af Hernings dna. Ved vejs ende bød Gorm på øl og sodavand, meget hyggeligt. Stor tak til Gorm Referat: Anna     Foto: Lisbeth

Aftentur fra Sinding skole torsdag 12. april

Hanne Andersen har sendt en sms med oplysning om turen i Sinding. De var 8 m/k der gik en dejlige aftentur på ca. 8 km ført af Anna Grethe. Alle nød turen og mon ikke der var kaffe m. kage efter turen? Hanne havde sendt et par billeder, men  desværre kan jeg ikke få dem over på computeren fra telefonen. Referat Esther

Formiddagstur omkring  Sunds sø  tirsdag d. 3. april

Denne dag var vi 16 M/K. Egentligt flot for det var regnvejr, men klædt ordentligt på var det ikke så galt. Turen rundt om søen byder på nye oplevelser hver gang. Flere og flere store huse bliver bygget i stedet for de gamle sommerhuse. Dejligt med lidt god gå motion efter påsken og hyggelig snak. Tak til Winnie Referat:  Anna   Foto. Lisbeth

 

 

 

Motionstur Lørdag formiddag  24. marts på Ørre Hede

En dejlig morgen – vindstille og lidt diset. Kl. 9.00 mødtes ikke mindre end 5 biler med de første 10 deltagere på Markedspladsen for at sætte kursen imod Blicherstenen/Helenes hus / Keltringesten (kært barn har mange navne)  på Ørre Hede her  ventede Jens Kr. og Bodil + 2 mere. De var klar til at føre os alle 14 over heden og rundt  Ørre plantage – en tur på 8.5 km. Ca.  halvvejs holdt vi en kort pause – her blev vi budt på en lille en til halsen uhm!!  Det blev en skøn tur, som vi alle nød – da vi kom retur til p-pladsen var der en kop  kaffe og andet drikkelig til os. Tak for turen m.m.til jer begge - Tillykke med dagen på lørdag, Bodil. Referat Esther - foto Lisbeth

 

Formiddagstur i Skov Olesens Plantage tirsdag d. 20. marts

Vi var 23 M/K og solen stod højt på himmelen, så det var en fin tur rundt i skoven og især ved søen var der flot. Vi kom også forbi den store enebærbusk. Tilbage ved mindestenen manglede vi to, heldigvis to som har gået turen mange gange før. Normalt sker det ikke og alle har jo i dag mulighed for en hurtig kontakt på mobiltlf. Turen var på ca. 4,5 km. Tak for turen til Tove og Bent. Referat:  Anna  Foto: Esther

 

 

Motionstur fra Løvbakke Naturskole lørdag eftermiddag d. 17. marts

Sol fra en skyfri himmel, men med  en kold nordøsten vind.  13 m/k mødte op og de  var klædt godt på, så ingen frøs. Tove og Bent førte turen på 10 km i Løvbakkerne og ud til Gullestrup (prøvetur til Majmotion) Vi gik af mange stier –så også en del dyr. Vi beundrer Bent for at føre os på den rigtige vej både ud og hjem.   5 m/k gik kun de første 5 km – så efter pausen med  kaffe/te med chokolade kiks valgte de at tage hjem. Resten gik de resterende 5 km.  En skøn tur. Tak til Tove og Bent  for tur og kaffe. Referat og foto Esther

 

 

Motionstur fra Gjellerup Kirke lørdageftermiddag  d. 10. marts

Vi var 16 M/K selv om det var blæsende koldt, men veje og stier var nogenlunde farbare. Turen gik ud ad Krøjgårdvej - Gudumkærvej  - Mindestensvej  og  Lundvej. Vi så rådyr flere gange, hvis vi ellers ikke havde for travlt med snak. På en mark var der flere hundrede svaner, da den første flok lettede endte det med at alle fløj. Vi fandt stien ned bag om og kom på cykelstien og hen til Lund rundkørslen. Herfra gik det tilbage til P-pladsen via det grønne område nordpå. Heldigvis havde vi undgået både regn og sne, men til sidst kom der lige lidt fint sne dog ikke noget særligt og ikke mere end vi kunne drikke kaffe/te og spise banan muffins ved vejs ende. Tak for tur og kaffe til Anna og Ole som førte tur på 8,4 km.  Referat: Anna         Foto: Esther

 

Formiddagstur fra Vesterholmvej P-plads v/Fuglsang sø tirsdag d. 6. marts

 

Vi havde vintervejr og meget glatte stier, så også i dag var der en der faldt.Heldigvis ingen skader. Vi var 15 der gik den grønne rute med afstikker op på udsigtsbakken og ellers rundt på diverse stier ført an af H.C. Tak for turen Referat: Anna       Foto: Lisbeth

 

 

 

Motionstur fra Høgild beboerhus lørdag d. 3. marts

Det var hvidt og koldt derude også i Høgildgård plantage denne lørdag. 9 m/k deltog. Turen blev ikke så lang, som kortet viste (11 km). Hanne og Esther var afløsere for  Karsten, som havde brækket noget i sin ankel. Vi valgte at gå knap 7 km – det tog  godt 1½ time, for vi gik ikke så hurtig på de snedækkede veje og stier, men det var en dejlig tur. Vi gik ad stien ud forbi FDF spejderhytten og ad Høgildgårdvej ud til og op på Dronning Louises høj. Retur derfra igen ind i plantagen ad de opkørte frosne stier og kom ud på Høgildgårdvej igen – derfra med stien hjem, som vi gik ud med. Da vi kom tilbage til Høgild beboerhus var det godt med en tår kaffe/te med muffins. Referat og foto: Esther

 

Motionstur fra Skærgården lørdag formiddag d. 24. februar

Vi var 11 M/K til at gå rundt i plantagen. Det var en rigtig skovtur, men der var meget glat på stierne og ujævnt på grund af den hårde frost. Så der skulle passes på og alligevel undgik vi ikke et fald. Vejret var udmærket til en rask tur, som endte på godt 8 km. Vi rundede af med kaffe/te og Toves lækre bradepandekage. Det selvom der ikke var lang tid til frokost. Stor tak til Tove og Bent Referat: Anna

 

Formiddagstur i De unges plantage tirsdag d. 20. februar

Vi var 15 m/k - trods at mange måske havde valgt at følge bisættelsen af H.K.H. prins Henrik i fjernsynet. Prinsen  havde mange egenskaber, og har været en stor støtte for vores Dronning og en god repræsentant for Danmark. Der bliver et tomrum. Vi gik en rask tur på ca. 5 km. Det var koldt - og der loves endnu nu yderligere frost og sne. Tak til Tove og Bent for turen.

Redaktionel foto af 'Den danske Cobra maler og keramisk , kunstneren Carl Henning Pedersen museet i Herning , Danmark.'Motionstur fra Hammerum Hallen lørdag d. 17. februar

Godt nok var det stadig vinterferie, men vi var alligevel 10 M/K til turen i dag . Vejret var fint. Anna  havde overtaget turen fra Egon, som var forhindret. Hvor skulle vi gå hen? Vi gik op til EGE og langs industrien op til Obelisken, over til museet. Her kunne vi komme ind og se ”Eventyrlig Dialog” udstilling med Carl-Hennings malerier og prins Henriks skulpturer. Imponerende. Derefter gik turen ned igennem Nabkær og ad cykelstien til Toldstedvej, hvor vi kunne dreje af og komme ned i Toldstedskoven. Vi undgik de våde stier.Turen blev på godt 8 km og da var vi til kaffe/te og kanelsnegle. Nogle havde haft fødselsdag. Lisbeth bød på Spangsberg flødeboller. Stor tak til alle for et par hyggelige timer. Referat:  Anna       Foto: arkiv

Formiddagstur fra Rind Kirke tirsdag d. 6. februar

Denne tirsdag var det bare et meget flot vintervejr, solen var næsten ved at bryde frem, og 17 M/K havde lyst til at gå. Vi kunne byde velkommen til 2 nye, som måske kommer igen på vores ture. Turen gik ad kirkestien ud til Kideris og ad Svendlundvej tilbage til kirken. Undervejs kom vi forbi mange flotte renoverede ejendomme, som ligger meget naturskønt. Tak til John, som førte turen. Referat:  Anna      Foto: Esther

 

Hyggedag/aften i Brande lørdag d. 3. februar

Fodslaw Brande stod for dagen som fandt sted på  Brande bibliotek lørdag d. 3. februar. Denne gang var vi 14 fra Herning og 14 fra Brande. Svend stod for underholdningen. Vi havde en hyggelig dag. Efter kaffen blev der fortalt historier samt spillet om at få flest golfbolde  ind i et felt på gulvet. Det blev uafgjort. Kl. 18 gik vi til middag i Smagshuset. En god middag. Snakken gik lystigt. Vi kørte hjem til Herning ved 20-tiden.

Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag d. 30. januar

19 medlemmer deltog.  Anna Nielsen var referent. Ester Andersen var dirigent. Esther Smedegaard fremlagde beretning, som var en gennemgang af aktiviteter i 2017. Det havde været et år med meget regn og derfor deltog færre I turene. Bent Hansen fremlagde regnskabet. Det viste et underskud, som skyldtes de færre indtægter på vandringerne og udgiften til hyggedagen. Heldigvis kunne vi tære på kassebeholdningen. Beretning og regnskab blev godkendt. Derefter gik vi over til valg til bestyrelsen. Esther Smedegaard og Lisbeth Holm Olesen var ikke på valg. Bent Hansen genopstillede ikke, så i stedet blev Hanne Andersen valgt. Der var genvalg til Anna Nielsen og Ove Jakobsen.Til suppleanter blev H. C. Jensen og Winnie Kranker valgt. Revisorerne Anna Grethe Jakobsen og Ester Andersen blev genvalgt og Ole Nielsen som suppleant. Bestyrelsen blev pålagt at komme med forslag og gode ideer til vandringer bl. a. Skovvandringen, som afvikles for 40. gang næste år. Efter generalforsamlingen var der smørrebrød, kaffe/te og småkager. Referat Anna Nielsen

img1.jpgMotionstur lørdag formiddag d. 27. januar fra Tolstedparken

Det var nu formiddagstur i stedet for eftermiddag (nyt forsøg en gang om md.) Vi var 10 M/K, som startede fra Magda kl. 9.30. img1.jpgTuren gik ud igennem Nabkær og ad stien bag om Den Hvide by. Rundt i Skulpturparken og til de Geometriske haver, hvor vi fik kaffe og lækre muffins. Derefter fortsatte turen ned forbi EGE og Hammerum skole forbi Hammerumpigens gravsted. Dermed var der både Natur, Kunst og Kultur indlagt i turen, som med diverse pauser tog os lidt mere end de vanlige 2 timer. Det var en rigtig god tur, så mange tak til Vinni og Magda. Referat: Anna    Foto: Esther

Formiddagstur fra Kibæk Krydsfeldt tirsdag d. 23. januar

Tre biler kørte fra Markedspladsen til Kibæk og flere kom, så vi var 18 M/K til at gå. Karl meddelte at stierne rundt omkring var glatte og smattede, så han i stedet havde valgt en bytur. Det blev en fin tur rundt i Kibæk og forbi Alhuset.Vi fik set, at Kibæk også er en by med naturen tæt på. Karl havde fødselsdag, så stort tillykke til ham. Mange tak for en god tur og for æbler. Referat:  Anna     Foto: Esther

 

 

Skovvandring i Haderup skole søndag d. 14. januar

 Denne traditionsrige Skovvandring nr. 39  bød i år på et fornuftigt vejr, så derfor kom der 179 M/K fra nær og fjern. De gode ture, både de 6, 14 og 20 km fik megen ros.  Vore hjælpere gjorde alt for at hygge om vandrerne på rasten i Skovhytten, på skolen og på supperasten. Mange tog sig tid til samvær på skolen inde turen gik hjem – snakken gik godt og det blev en hyggelig søndag også for os i Fodslaw Herning. Tak  til alle som kom og til alle hjælperne. Referat: Anna     Foto: Esther

 

 

Formiddagstur fra Kollund Kirke tirsdag d. 9. januar

Der var 17 M/K med på turen. Det var koldt og blæsende, men vi gik i læ ved hegnet, som går langs med markvejen. Turen gik ud forbi granplantagen til Gunderupvej og ad Kollund By vej tilbage til Kirken. Vi havde godt af den friske luft. Referat: Anna   Foto: Esther

 

 

 

img1.jpgPrøvetur på Skovvandringen fra Haderup Skole d. 6. januar

I højt og flot solskinsvejr mødte 19 op til prøveturen på 6 km ruten. Endnu engang kunne vi konstatere, at det er en MEGET smuk rute, selvom den ikke når ud i skoven. Der blev snakket på livet løs, og efter turen gik de fleste af os ind på skolen og fik de sidste aftaler i stand til Skovvandringen i næste weekend. Nu satster vi på, der er styr på alt :-) Tak for en god tur til alle fremmødte. Referat Lone Behr